OM ET VINIMPORT:

Om ET VinImport

For over 15 år siden startede idéen med E(Eli)T(Torben) VinImport på en badebro ved Vejle Fjord. Det var en stjerneklar aften, og vi lå og kiggede op i himlen. Vi blev enige om, at vi ville starte et firma, som skulle gøre os millionære. Efter en del forskellige forslag vedtog vi, at vi ville starte et vinfirma, men var godt klar over, at det IKKE var vinen, som ville bringe os tættere på millionerne, men i bund og grund var det jo også lige meget, for firmaet ville jo bringe OS tættere samme.

 

Vi er begge opvokset i området omkring Løsning (mellem Horsens og Vejle), og har været kammerater stort set hele livet. Interessen for vin har vi haft siden 17-18 års alderen, og derfor var det også logisk, at dette blev valget.

 

For over 10 år siden importerede vi vin fra vinproducenten Enrique Mendoza i Alicante Spanien, og denne import er nu igen startet op. Mendoza satser udelukkende på at lave kraftige og holdbare vine af meget høj kvalitet. Vi er godt klar over, at vine i prisklassen +100kr/flaske er sværere at sælge, men vi har valgt at satse på kvalitet fremfor kvantitet.

Vi håber, at I vil tage godt imod vinene, og at vinene vil blive en spændende oplevelse.

 

Mvh

Eli & Torben

ET VinImport

E-mail: torben@etvinimport.dk